Anne-Lise Larsen
Udgivet den 16. jun, 2010 af Mette Tegtmeier Olsen i Fagchefer og afdelingsledere 2010, Nominerede 2010
Teamchef
Albertslund Kommune
En særlig forandringsorienteret indsats
Anne-Lise er god til at skabe en god stemning og vender kiksede og ukontrollable situationer til noget positivt med god portion humor og en positiv tilgang til tingene.
Hun er god til at tage tingene nedefra og ikke puste dem op til noget de ikke er. Hun tager tingene, som de kommer, og sætter ikke unødige skræmmebilleder op. I en forandringsproces lytter hun til frustrationer og bekymringer og forstår at skabe ro, så det ikke bliver hæmmende for den videre proces.
Resultater igennem faglig fornyelse og faglig forankret ledelse
Socialfagligt er Anne-Lise god til at danne overblik og overskue sagerne og problemstillingerne i dem. Hun er inspirerende og undersøgende. Har en geist med hensyn til, at tingene nok skal gå. Derudover sætter hun sig grundigt ind i problematikker.
Anne-Lise indgyder til åbenhed og konstruktivitet omkring vores arbejdes former og vilkår. Anne-Lise er åben over for fornyelse og forandring. Hun er god til at bringe viden i spil ud fra faglig viden. Hun stiller spørgsmål, som gør, at processen omkring arbejdet bliver velfunderet og grundigt overvejet. Hun holder sig hele tiden ajour og er god til at implementere nye resultater.
Fokus på borgernes ønsker og synspunkter
Anne–Lise bruger både lovgivning og faglig viden til hele tiden at skabe de bedste resultater for alle både os som medarbejdere og borgerne. Hun er positiv og forfølger borgerens ideer, hvis dette kan overholdes inden for lovens rammer og er bedst for borgeren. Hun vælger ikke kun de letteste løsninger, men følger rådgivers indstilling.
En socialfaglig vurdering vægtes højt i de tilfælde, hvor muligheden er der, således at borgerne ikke er underlagt lovgivningen alene.
Det personlige lederskab
Anne-Lise er som udgangspunkt altid positiv fra start. Hun er god til at se på den enkelte medarbejders kvalifikationer og støtter op om og give dig troen på, at du som medarbejder kan klare det. Anne-Lise er god til at fokusere på de ideer vi som medarbejdere har og tager til stadighed ansvar for, at den nødvendige lovgivningen bliver inddraget på behørig vis. Hun har tillid til, at vores argumenter og vurderinger er OK, og vejleder os i, hvordan vi kan beskrive dem så lovgivningen overholdes.
Anne-Lise er åben over for vore indstillinger, og er lydhør overfor dette. Anne-Lise klarer altid selv konflikter face to face og ikke via mail eller en 3. person. Hun har tillid til, at vi gør vores arbejde til ug med kryds og slange. Det gør, at vi som medarbejder vokser med opgaverne. Hun accepterer den forskellighed, vi har og er god til at tale os ned, når vi hænger op under loftet.
Anne-Lise er god til at give konstruktiv kritik, så man som medarbejder ikke tynges og føler sig eneansvarlig. Anne-Lise er absolut ikke diktatorisk, men derimod ideskabende og medinddragende og retfærdiggør og støtter os i relationen til borgerne. Hun smider gerne alt, hvis der er brug for en hurtig/akut brefing.
Anne-Lise er god til at lytte og er engageret i medarbejdernes liv og arbejde. Hun har en personlig interesse i, at vi har det godt og trives. Hun har stor respekt for vores grænser samt udviser stor intersse og omsorg i forbindelse med begivenheder i medarbejdernes privatliv og herunder familie og børn. Hun har samtidig en stor respekt for den enkelte medarbejder samt en god sans for ikke at overskride den enkelte medarbejders personlige grænser for, hvornår man har lyst og behov for at fortælle om familie og børn mv.
Anne-Lise skaber en astmofære som gør, at det kollegiale fællesskab er stærkt. Samtidig formår hun at sætte individet i fokus. Hun starter eksempelvis morgenen med en godmorgen-runde, hvor hun spørger ind til episoder eller begivenheder, som hun ved er eller har været. Samtidig giver hun respektfuldt rum for, at man kan have en dårlig dag. Anne-Lise påtager sig rollen som en stor buffer mellem top og bund i organisationen.
Vi synes, at nedenstående motto er meget rammende til at beskrive Anne-Lises lederstil: “Sig ja – hvis det værste der kan ske – er til at overskue.”




christina
06. jul, 2010
Hun fåes ikke bedre.
Name (required)
06. jul, 2010
Hun gør en forskel.
Lisa
06. jul, 2010
Hun er en god støtte i det daglige, og helt sikkert den bedste leder!
Merete
26. jul, 2010
Hun er bare den bedste!
Irene
29. jul, 2010
Ville slet ikke kunne undværes ,har en fantastisk evne til at skabe en god atmosfærde.
annemarie
06. aug, 2010
jeg ville ikke have arbejdet som socialrådgiver i dag, hvis det ikke var for den støttende opbakning jeg fik efter at have været under en nedgørende leder…….
Ertugrul Erdogan
01. sep, 2010
Hej Anne-Lise,
Skal vi snart ikke planlægge den fest ?
Vi ved jo du vinder….
Mette D
02. sep, 2010
Jeg har haft Anne-Lise som leder i en del år. Det var nogle fantastiske år.
Jeg kan kun tilslutte mig alt det der står skrevet om Anne-Lise…….
Når man møder hende den dag i dag, har hun fuldstændig samme interesse for en som dengang man var en del af hendes team….
Så helt klart – Anne-Lise må helt klart være vinderen
britt beha
03. sep, 2010
den bedste leder jeg har haft…
havde altid tid til at lytte og man følte hun interesserede sig for det man sagde
Hun må da vinde
Per
03. sep, 2010
Jeg har gennem mit arbejdsliv mødt mange gode ledere, men jeg forbløffes dog stadig dagligt over Anne-Lises fremragende lederegenskaber.
Charlotte
09. sep, 2010
Som nyuddannet socialrådgiver, har man brug for en leder som støtter en, som bakker en op, og som er der når tingene brænder på, og det er Anne-Lise 110%. Hun har været med til, at min start i socialrådgiver verdenen har været mere end perfekt. Bedre leder fås ikke!
Palle Andersen
21. sep, 2010
Hun er en fantastisk person som man kun kan blive i godt humør af.
Lene Clausen
22. sep, 2010
Super god kollega.
Finn Boelman
26. okt, 2010
Anne-Lise er bare suveræn til at kombinere godt lederskab med høj faglighed, stor social indsigt, alvor og humor.
Tonny
29. okt, 2010
super faglighed men enorm mennesklig indsigt. En dejligt smittende væsen
Merete L
09. nov, 2010
Jeg har tidligere haft Anne-Lise som leder. Hun er faglig dygtig og engageret, god til at sælge varen og god til at skabe en god og tillidsfuld stemning, hvor enhver medarbejder føler sig værdsat og velkommen.